
Jeg tilbyder
Jeg tilbyder samtaler med hele familien. Fordi hele familien rammes, når et barn mistrives.
Det kan være meget forskelligt, hvad I har allermest brug for. Det kan være vejledning og helt konkrete råd. Det kan være samtaler med jer og jeres barn. Det kan være hjælp til at forstå forskellige symptomer eller lære om en bestemt diagnose. Eller noget helt fjerde.
Vi starter altid med en forsamtale. Her vil jeg interviewe jer om de udfordringer, I står med og spørge ind til jeres håb og drømme for jeres barn. Hvad er succeskriteriet for jer? Hvilke tegn på forandring, vil I gerne kunne se?
Efter en analyse af denne samtale vil jeg præsentere min vurdering og et forslag til forløb. Ud fra jeres mest presserende behov, kan hjælpen gå i forskellige retninger, som skitseret nedenfor.
Samtalerne vil som udgangspunkt foregå i jeres eget hjem.
Jeg tilbyder også hjemmeundervisning
Med min baggrund som folkeskolelærer, kan jeg også tilbyde undervisning for en periode. Har dit barn ikke været i skole længe, kan vi således træne til at blive klar til skolegang igen.
Vi kan skræddersy undervisningen til dit barn efter både interesser og behov; omfanget kan være alt fra en time til flere gange om ugen.
JEG TILBYDER AT HJÆLPE MED
Jeg tilbyder samtaler og pædagogisk sparring til jer forældre, samtaler til jeres barn, til søskende og til hele familien samlet; alt efter, hvad jeres behov er.
Samtalerne vil være meget strukturerede, da min erfaring er, at struktur skaber tryghed hos alle parter og giver alle mulighed for at komme til orde. Desuden skærper det opmærksomheden for hinanden.
Hvis samtaler er for svært for jeres barn, starter vi et andet sted. Det kan være med samvær eller aktiviteter.
Hvis I er to forældre, er det en fordel, at I begge deltager – da I netop begge er en del af familiesystemet.
I er selv med til at vurdere, hvor langt forløbet skal være. Måske har I bare brug for et par samtaler, måske har I brug for et længere forløb.
For nogle børn kan det være en fordel at starte med noget meget konkret, som ligger udenfor dem selv.
Jeg tilbyder derfor også hjemmeundervisning, hvis dit barn ikke har været i skole over en længere periode.
Jeg har en baggrund som folkeskolelærer, og jeg kan skræddersy undervisning efter dit barns behov og interesser. Første fokus er at genfinde lysten til at lære, og derefter kan vi arbejde med de huller, der måtte være. Dette kan være første skridt til at genoptage skolegangen.
Hjemmeundervisning kan variere i omfang. Fra én ugentlig time til flere gange om ugen.
Nogle gange har man allermest brug for konkret råd og vejledning.
Det kan være viden til at forstå jeres barns symptomer eller diagnose, og viden om, hvilke strategier der kan hjælpe jeres barn. Der kan være bestemte udfordringer, som I har brug for hjælp til at tackle. I kan søge råd til, hvordan I indretter hverdagen, så det letter jeres barn.
Jeg kan også hjælpe med et overblik over, hvor der er mere viden og nyttig information at hente. Hvad der findes af god litteratur, og hvilke foreninger, I måske kan have glæde af.
Også her aftaler vi, om der er brug for et længere vejledningsforløb eller om I blot har brug for et enkelt møde.
Nogle forældre beskriver det som en absurd oplevelse at skulle navigere rundt i labyrinten af offentlige og private systemer. Især når disse ikke altid taler sammen. Man kan opleve at løbe panden mod en mur i sin kamp for at få hjælp.
Jeg kan hjælpe jer med at finde vej i både de sundheds- og socialfaglige systemer, og jeg kan hjælpe jer med at koordinere og få overblik. Jeg kan undersøge, om der er støttetilbud, I endnu ikke kender til.
Hvis I ønsker det, deltager jeg gerne som bisidder til møder. Jeg kan også hjælpe jer med kommunikationen imellem jer og de forskellige instanser. Dels hvis I har brug for bedre at forstå, hvad der bliver sagt og skrevet. Dels hvis I skal forberede jer til kommende møder.
Når man er desperat efter hjælp, er der ikke altid langt til vrede og frustration. Det kan forstyrre kommunikationen og gøre det vanskeligere at lytte. Her kan en tredjepart være en fordel, så man sikrer sig både at blive hørt og forstået.
Vi kan kombinere de forskellige tiltag, alt efter jeres behov og hvor I er i forløbet. Hvis jeres barn har det meget dårligt og f.eks. ikke kan komme ud fra sit værelse, så starter vi med jer forældre og bevæger os videre derfra.
At have et barn i mistrivsel kræver al jeres tålmodighed og viljestyrke, og det vil fortsat være de små skridt vi arbejder med. Jeg tilbyder at gå vejen sammen med jer.
Priser
Forsamtale, 60-120 min.
700,00 kr. + moms
Efterfølgende samtaler, 45-60 min.
600,00 kr. + moms
Pakke på 5 samtaler á 45-60 min.
2500,00 kr. + moms
Hjemmeundervisning
450,00 kr./timen
Transport
Transport pr. kørte km - 3,79 kr.
Transport: køretidsbetaling pr. time - 500,00 kr.
Ved observationer i hjemmet, deltagelse i møder eller andet aftales særskilt pris.
Sammen skræddersyr vi et forløb, som passer til jer